Ver Sacrum
Ver Sacrum
Augusta Atla
21 maj – 21. august 2016
Augusta Atlas værker handler om følsomhed og om at give plads og bevidsthed til fri væren, indre liv, leg og irrationalitet.
Titlen Ver Sacrum – det hellige forår – er en metafor for livscyklussen, der altid kommer tilbage til et punkt af sprudlende energi, som en cyklus vi alle er en del af.
På udstillingen præsenterer hun værker lavet ud fra en beundring af naturen, vores natur og altings uendelige vitalitet.
https://www.youtube.com/watch?v=lNGW4Mzwvuo
Kvinden som den skabende kraft
Atla udtrykker sig frit i flere medier: Silketryk, maleri, fotografi, performances, installation, videoværker og fundne objekter og hendes kunstneriske greb kredser omkring begreber som fertilitet, intimitet, sødme, uskyld, indsigt og femininitet.
Hun inddrager diverse hjemlige objekter såsom silkestoffer, duge og krydderier, der reflekterer over fortiden, kollektiv hukommelse og kvindens liv historisk set for at debatere psykologiske aspekter identiteter og samfund.
På samme tid fremstår de selv samme objekter i lysende farver og med en vitalitet, der hylder kvinden som den naturlige, skabende kraft, der giver nyt liv.
Udstillingen Ver Sacrum
På udstillingen i Viborg Kunsthals Østfløj udstiller hun tre projekter, nemlig grafiske værker, en rumlig installation og en videoinstallation.
Udstillingens installation blander hverdagsobjekter, såsom vaser og kufferter med malerier og pigmenter, der skal stå på gulvet og læne sig op ad hinanden. Malerierne skal være begærlige som fysiske objekter man får en fornemmelse af og ej blot billeder på en væg, og er et spørgsmål om taktilitet og appetit, understreger kunstneren.
https://www.youtube.com/watch?v=kjY9EEAz0Lw